Kom godt igang med Windows 8 i Dagens Guldkorn. Microsoft er kommet på banen med deres til dato største satsning inden for revolutionære ændringer af Windows. I det nye Windows 8 finder vi radikale ændringer, som kræver at du bliver klædt på til at håndtere de nye ændringer. Vi vil her forklare de mest grundlæggende ændringer og hvorledes du håndtere dem.
Først er der lige et par ting vi skal have på det rene
Hvis du sidder med en stationær eller bærbar computer anbefaler vi på det kraftigste at de som ikke allerede har anskaffet sig en mus gør det med det samme – så får du nemlig den mest behagelige brugeroplevelse af Windows 8. Sidder du ved en computer eller tablet med touch skærm er det ikke nødvendigt.
Her er et par link til gode og billige mus til din bærbare computer:
Til Kvinder
Til mænd
Windows 8 er bygget op som en platform der i praksis skal kunne fungerer på både stationære computere , bærbare computere og tablets. Derfor ligger der også et dilemma i et par af de kontrolmekanismer som musen eller fingeren styrer.
Når du lige vender dig til de store forandringer – og det skal lige siges at der et par stykker – så vil du også opdage at der er enormt mange forbedringer som du vil få rigtig megen glæde af.
Hotmail eller ny Microsoft konto?
Når du tænder computeren første gang kan du enten vælge at bruge din nuværende Microsoft konto til at logge på Windows 8 med, (med Microsoft konto menes som eksempel din Hotmail, det som nu har ændret navn til Outlook.com), oprette en ny Microsoft konto, eller en lokal konto som ikke er forbundet til en Microsoft konto.
Hvis du ikke har en Microsoft konto i forvejen anbefaler vi derfor at du opretter sådan en. Du skal vælge en mailadresse, sørg for at det er noget du og andre kan huske og som også ser pænt ud på et stykke papir.
Et eksempel på en pæn og let e-mail adresse er prebenjensen@outlook.com. Da der desværre sikkert er mange der hedder det samme som dig kan du f.eks. bruge et mellemnavn istedet for efternavn i tilfælde af at adressen allerede er taget af en anden.
Den nye startskærm i Windows 8
Startskærmen er den største revolution i Windows 8 og også det vi vil koncentrere os om i denne guide. Startskærmen er bygget op af fliser som du nemt kan flytte rundt på som det passer dig. På startskærmen kan du arrangere ikonerne til alle dine programmer, apps, indstillinger osv.
Hurtig menu til brugbare funktioner
Højreklik i nederste venstre hjørne af skærmen, eller tryk på Windows tasten + x, så fremkommer en menu med blandt andet Enhedshåndtering, Kontrolpanel, Explorer mm.
Find dine programmer og applikationer
Windows + X menuen er brugbar, men ikke en erstatning for den gamle Start menu, da den ikke giver adgang til alle dine applikationer. For at finde dem skal holde Windows tasten nede og trykke på Q. Du kan nu bladre i alle tilgængelige applikationer og klikke på den du har brug for at starte.
Luk computeren
For at lukke Windows 8 ned skal du rykke musen til nederste højre hjørne eller tryk Windows taste + I, derefter fremkommer en vertikal række af ikoner. Klik på Indstillinger og du vil se en strømknap. Klik på denne og vælg “Luk ned” eller “Genstart”.